Date
Friday 30 June 2017 at 10:00pm
Location
Tivoli, Plænen
Vesterbrogade 3,
København V,
1630,
Denmark
Tel: +45 33151001
Link
Description
Det er ikke en overdrivelse at kalde Brian Wilson for en af det 20. århundredes allerstørste og indflydelsesrige sangskrivere. Han står bag klassikere som Surfer Girl, In My Room, I Get Around, Don’t Worry Baby, Fun, Fun, Fun, Help Me Rhonda og California Girls, og sammen med sit familieband Beach Boys nåede han op mod 25 Top 40 placeringer og ni guldsælgende albums i træk! Men det var ikke nok for det musikalske geni, og i 1966 planlagde han tre udgivelser, der blev afgørende for både hans egen og popmusikkens fremtid.
Det første var albummet Pet Sounds, som opnåede #10 på album-listen, fire Top 10 og yderligere to Top 40 placeringer. Pet Sounds er blevet udråbt som det bedste album nogensinde! Dernæst kom singlen Good Vibrations, som gik #1 i hele verden, blev deres første million sælgende single og en milesten i musikhistorien. Wilsons næste projekt var albummet SMiLE, og forventningerne blev hurtigt uhyggeligt høje. Men en kombination af tekniske udfordringer, pladebranchens pres, gruppens interne balance og Wilsons personlige problemer gjorde, at albummet måtte udsættes, og i 37 år var SMiLE det mest berømte, ufærdige og uudgivne album!
I de mellemliggende år udgav og optrådte Wilson i eget navn, og i 2003 annoncerede han højst uventet en række koncerter i Royal Albert Hall, hvor SMiLE for første gang blev fremført i sin helhed, live på scenen. I 2004 blev Brian Wilson presents SMiLE udgivet som cd og indtog igen toppen af hitlisterne i både US og UK.
Det er med andre ord en sagnomspunden herre, der indtager Haven denne fredag. Vi glæder os utroligt meget til at tage imod en af musikhistoriens allerstørste og lade os forføre af hans mytiske stemme.
Line-up (1)
Don't want to see ads? Upgrade Now